Vi vil ikke sidde på bagsædet

Stockholm: SAS vil af med sine 47 procent af aktierne i Air Baltic. Efter mange og lange forhandlinger med den lettiske stat har man opgivet at få en privatisering igennem med overtagelse af aktierne.



“Vi har ingen interesse i at sidde på bagsædet i Baltikum. Når vi ikke kan få aktiemajoriteten har vi tabt interessen, og det betyder, at vi skiller os af med vores andel ved først givne lejlighed.”



Sådan sagde Mats Jansson i går ved pressemødet i Stockholm. Til gengæld lagde han ikke skjul på, at Baltikum er et vigtigt marked for SAS i fremtiden, og det vil ikke bliver opgivet.



Derefter ser billedet sådan ud; Den lettiske stat bliver sikkert nødt til at købe aktierne af SAS, fordi næppe andre vil byde, når de ikke kan få majoritet.



Derefter er der lagt op til en selvstændig SAS indsats i benhård konkurrence med Air Baltic. Ikke en udvikling SAS har ønsket, men et resultat af Letlands indstilling i luftfartspolitiken



-ejv

Skrevet af