Afgørende sommertest for SAS i dag

Der er sommerferie i Skandinavien og traditionelt en periode med godt salg på de fleste oversøiske ruter samt ferieruterne ud i Europa. Men nok så afgørende er trafiktallene for salg, inden ferieperioden begyndte, og de kommer for juni i år. I forvejen viste maj den rigtige trend. Den endelige status får vi med resultatet for første halvår midt i august, og det kan blive afgørende for, hvordan selskabet skal tegne fremtiden.



I dag siger koncernchef Jørgen Lindegaard til Berlingske “at SAS flyver med, at trafikken til og fra USA topper i sommermånederne og flyene er fyldte”, men der er ikke tilsagn om flere oversøiske ruter, som både personalet og mange passagerer håber på.



“Vi kan ikke leve af at tejne penge om sommeren, for vi flyver hver dag året rundt. Når vi er på plads med lønsomheden over hele året, ser vi på de nye muligheder til USA og Asien ,” fastslår koncernchefen.

Skrevet af