Kenya Airways åbner 1. oktober en ny rute fra Nairobi til sydafrikanske Cape Town. Der flyves onsdage og fredage med Boeing B737-700.
Foreløbig har Kenya Airways 26 destinationer i Afrika – og udenfor Afrika flyves der til Dubai, Bombay, Delhi, Hong Kong og Bangkok, London og Amsterdam – sidstnævnte er hjemmebase for selskabets storpartner, KLM. Kenya Airways har også code-share med Air Botswana, Air Zimbabwe, Air Malawi, Air Senegal samt Precision Air.
Kenya Airways er ifølge egne oplysninger Afrikas eneste privatiserede flyselskab og det mest profitable.

STANDBY.DK Nyt om rejser

