Sommerslutspurt i hektisk spareuge i SAS

SAS topledelse ser ud til at stå benhårdt på fornyede sparekrav, som et resultat af faldende indtægt, fordi billetpriserne falder på trods af en ganske pæn belægning, Og tommelskruer på fagforeninger og personalet i det hele taget strammes.



Der er efter hvad Take Off erfarer sat en deadline for forhandlingerne inden sommerferien starter for alvor i næste weekend. Og seks dage er ikke meget til at finde en besparelse, der er beregnet til fem procent eller lidt mere. Vel at mærke udover de fire milliarder sv. kr. i år og næste år, som man er enige om.



For SAS Danmark er beløbet, som nu skal spares på årets budget, ca. 200 mio. danske kroner.



Det har ikke været muligt at få en kommentar fra nogen af parterne om den yderst alvorlige og afgørende uge for SAS. Ligesom der heller ikke er noget udsagn om, hvad der sker, hvis resultatet udebliver 4.-5.juli.

-ejv

Skrevet af