Salg af rejser på nettet stiger støt

Vi har ofte her på siden behandlet det stigende netsalg af rejser. Det bekræftes yderligere i dag i Børsen, hvor adm. direktør Jan Lockhart fra Kuoni/Apollo spår, at 80 procent af solgte rejser allerede om to år vil ske på nettet.



Lidt mere moderat er salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour. “Det er ikke muligt at kklare sig, hvis man ikke følger med på internettet. Vi forventer at nå op på 50 procent næste år. Til gengæld bliver det nok også det højeste. Der er tale om en generationsforskel, hvor en del stadig vil have den personlige betjening.”



Også fra direktør Jan Vendelbo i My Travel lyder de samme toner. Han forventer et netsalg på 50 procent om to år. Det springende punkt er imidlertid, hvor inspirationen hentes, og hvor salget rent faktisk sker. Han mener, at op mod 80 procent sidste fandt inspiration på selskabets hjemmesider.

Skrevet af