Luksuscruises med Silversea 2009

De luxe rederiet Silversea Cruises har offentliggjort sit 2009 program og åbnet for reservationerne. Rederiets fire skibe skal besøge over 320 forskellige havne i 108 lande. I alt 140 krydstogter på mellem syv og 92 dage.

Rederiets første ’Stillehavet rundt krydstogt’ bringer gæsterne rundt til nogle af de mest spændende destinationer på et 92 dages krydstogt, men man kan opdele i segmenter af kortere varighed, f.eks. i og omkring Kina og Japan.

Togtet vil bl.a. bringe gæsterne fra Los Angeles til Papeete (Tahiti), Sydney, gennem Orienten med sidste besøg i Alaska og Vancouver. Silver Shadow vil på denne afgang besøge 45 havne i 15 lande.

Andre højdepunkter for 2009 er, at Silversea vil være tilbage i Alaska i sommersæsonen, ligesom der tilbydes 10 nye destinationer. Det gælder for eksempel Szczecin i Polen, Malmö, Skagen, Gozo v. Malta, Symi i Det græske Øhav, Koper i Slovenien, Olhahali i Maldiverne, Nemuro i Japan samt Visakhapatnam og New Mangalore i Indien.

Gæster ombord på Silver Cloud vil bl.a. kunne opleve Skagen den 22. aug. 2009, som del af en afgang fra Stockholm den 16 august. Dette 10 dages krydstogt afsluttes midt i London ved Tower Bridge.

Men den overvejende del af programmet består af de destinationer, som kunderne efterspørger mest. Det er især destinationer i Middelhavet, Baltikum, Sydamerika og Caribien.

”Vi forventer os meget af 2009 programmet, og kan kun råde vores gæster til at booke tidligt”, siger Jesper Boas Smith fra Bella Vista Travel. ”Mange afgange i 2008 blev hurtigt udsolgt og da man kan afbestille uden gebyrer op til fire måneder før afrejsen, kan man jo lige så godt planlægge i god tid. Dog er der andre vilkår på det anførte 92 dages Grand Pacific Cruise”.

Skrevet af