SAS satser millioner på business kunder

I løbet af kort tid offentliggør vi en ny plan for at få flere business kunder og samtidig give dem mere for pengene. ”Det er ikke en revolution, men en forbedring,” siger vicedirektør i SASA Danmark Jens Willumsen i dag til Berlingske Business Travel. Flyselskabet kaster et meget stort millionbeløb ind i projektet.



SAS har brugt hundredvis af timer i hovedkvarteret i Stockholm på at analysere og vurdere fremtiden for kernekunderne og fundet ud af, at for 40 procents vedkommende er det prisen som er helt afgørende. I den gruppe er der flere danskere end i de resterende 60 procent, som er villige til at betale mere, når de får deres ønsker dækket. Mellem 5 og 10 procent er parate til at gå hele vejen med pris og topkvalitet.



Planerne afsløres, efter hvad Take Off erfarer mandag den 23. august på et pressemøde i København, Oslo og Stockholm. Det ventes at der er en lang række forbedringer for business passagerer i Europa, blandt andet større udvalg af mad og vine, mere varm mad på længere ruter. Bedre plads om bord, hurtigere adgang gennem lufthavne, flere e-billetter, bedre plads i lounger, hvor det er trangt.



Som Take Off allerede kunne fortælle her på webavisen i går, bliver Snowflake nedlagt som lavprisselskab, men opretholdt som et brand, en betegnelse for lavpriser på alle selskabets fly.



For som Jørgen Lindegaard sagde i går i Stockholm: ”Vi er et selskab for både business kunder og ferierejsende.”




Skrevet af