Rekordsæson i Københavns Turistinformation

Fra januar – august 2007 trådte et rekordtal på en halv mio. mennesker gennem døren tæt på Hovedbanegården. Det er 35 pct. flere end samme periode sidste år.



Wonderful Copenhagens ansatte i Københavns Turistinformation, har haft en travl sæson. Med en halv mio. besøgende fra starten af 2007 til og med august kan Turistinformationen notere en rekordsæson med 35 % flere turister end i samme periode sidste år.



”Vores formodning er, at det våde danske sommervejr har fået mange turister til at søge ly i hovedstaden med dens mange inden- og udendørsaktiviteter. Alene i sommermånederne har vi haft 280.000 besøgende i Turistinformationen i forhold til 250.000 året før. Og i flere perioder har vi måttet melde optaget på byens hoteller, privatværelser og lejligheder,” siger Turistinformationens salgs- og turistchef, Tina Seest.


Skrevet af