Flyselskaber indfører betaling for service

For at kunne konkurrere med lavprisudbydere som Ryanair og Easyjet føler flere selskaber sig tvunget til at fjerne gratis service som måltider.

Nogle selskaber som KLM og British Airways serverer stadig en lille snack, men vil man have et varmt måltid, må man betale ved kasse et, skriver Berlingske Tidende.

Det samme gælder i visse tilfælde for at låne en pude eller et tæppe, hvis man bestiller over telefonen og vil have en papirbillet tilsendt, hvis man gerne vil sidde på en gangplads eller ved nødudgangen for at få mere benplads eller hvis ens kuffert vejer for meget.

Det amerikanske American Eagle forsøgte sig med at afkræve betaling for drikkevarer ombord på flyveren, men kunderne sagde stop og selskabet har nu stoppet ordningen.

Skrevet af