Færøerne får toldfri butik i lufthavnen

Et del-argument hos rygere for at besøge Færøerne, er muligheden for f.eks. i Københavns Lufthavn at købe toldfri tobak inden rejsen til Færøerne. Men den mulighed forsvinder snart, og så skal der betales skat og afgift af ”ligkistesømmene.”



Glemmer den rejsende ved ankomsten til Færøerne at fortolde smøgerne, opkræver tolderne en bøde på 1.140 kr. Hertil kommer prisen, som cigaretterne er købt for.



Hvornår forbudet træder i kraft er ikke på plads – det skulle have været fra denne måned, men er nu udskudt nogle måneder, oplyser Atlantic Airways til Take Off.



Men for første gang får Færøernes lufthavn, Vagar, fra næste måned en toldfri butik. Lufthavn har indgået en 2-årig aftale med Atlantic Airways om salg af toldfrie varer i Vagar fra november. Aftalen omfatter salg i ankomsthallen og afgangshallen, oplyser selskabet.



Salg af toldfrie varer har været en del af servicen på Atlantic Airways’ fly i over 20 år, men hidtil har salg af taxfree ikke været tilladt i Vagar-lufthavnen.



“Samarbejdet med lufthavn bliver indbringende for det færøske samfund. Det er vigtigt for os at bevare indtægter fra toldfrit salg. At flytte det toldfrie salg fra luften og ned på jorden reducerer vores C02-udslip,” siger Magni Arge, adm. direktør i Atlantic Airways.

Skrevet af