SAS kommer igen til Dubai næste vinter

I fredagens Weekly magasin her på siden, var SAS i et indlæg skydeskive for ikke at fuldføre en succes nemlig sommer ruten fra København til Dubai. Et emne som åbenbart interesserer meget, idet artiklen var næstmest læste i løbet af weekenden.



I dag svarer SAS mediachef for international trafik, Anders Lindström, på kritikken. Han understreger, at da SAS undersøgte behovet for en flyrute mellem Skandinavien og Dubai, var det vintersæsonen, der var størst interesse for. Der var selvsagt også en interesse om sommeren, men det ville betyde, at SAS sandsynligvis skulle have fløjet med halvfyldte fly. Nu har man i stedet valgt at bruge de 12 langdistancefly på andre ruter til sommer, primært USA og Kina (olympiske lege).



Når Lufthansa og Emirates nævnes som de gode eksempler er det fordi, de samler trafik fra hele Europa. Det gør SAS ikke, men følger strategien om at koncentrere sig om hjemmemarkedet i Skandinavien.



“Vi glæder os over til næste vinter at kunne udvide til San Francisco og Delhi samtidig med, at vi genoptager Dubai ruten. Skulle der vise sig at være behov for helårsservice, håber vi at kunne starte en sådan, ” siger Anders Lindström.



Det sidste vil blandt andet være afhængig af den flyflåde SAS får i fremtiden på interkontinentale ruter. I dag diskuterer bestyrelsen erstatning for Q 400-flåden, inden udgangen af marts gælder det fremtiden for de store langtrækkende fly i selskabet.

-ejv

Skrevet af