Lavprisselskabet EasyJet vil ikke finde sig i, at forhandlingerne om passagerafgifterne i Københavns Lufthavn ender i status quo og truer derfor med ikke at åbne flere ruter i Kastrup. Udover Københavns Lufthavn retter EayJet en skarp kritik mod transportministeren og SAS: ”Det er sørgeligt at konstatere, at når SAS klynker, så trækker Københavns Lufthavne i land. Det er desuden sørgeligt at se ministeren for transport gå i brechen for et umoderne selskab, der først i 2005 for alvor er begyndt at se de åbenlyse fordele ved billetløse rejser, online booking, enkeltrejser og så videre. Den slags indførte vi for år tilbage i EasyJet,” siger kommunikationsmedarbejder Christina Schärfe fra EasyJet Danmark. Hun forudser derfor, at lavprisselskaberne vil fravælge Københavns Lufthavn, når de skal åbne nye ruter.
(Berlingske Tidende, 11/4)
Tagget med: easyJet Københavns Lufthavn SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

