Turismesamarbejde knirker for alvor i Vestnorden

Grønlands Turistraad kan ikke helt få sine to vestnordiske partnere, regionens største aktører samt Færoerne, til at synge i harmoni.

“Vi har presset på for at få en ny samarbejdsstruktur. Retorikken er stor, men viljen til samarbejde, synes vi, er ikke reelt til stede. Jeg ser oceaner af samarbejdsmuligheder. Vi taler om disse i festtalerne, men der sker ikke noget konkret. Og det er en skam, for vi har mange fælles muligheder. Vi er på ingen måder uvenner, men jeg er uforstående overfor, at vi ikke kan få noget fælles på sporet,” sagde direktør for Grønlands Turistråd, Stig Rømer, tirsdag til Take Off under den årlige 2-dages rejsemesse Vestnorden, der slutter i dag i Reykjavik.



Et resultat af det manglende samarbejde mellem Island og Grønland er, at Grønland i år ikke har betalt sin halve million kr. til den fælles pulje på en million kr. mellem Island og Grønland til støtte af kombinationsturisme mellem de to lande.



Til Grønlands Radio siger Stig Rømer det mere konkret. Allerede i 2007 eller 2008 vil Grønland gå selv. Og dermed er Vestnordens årlige messe forbi.



Langt den største part udgøres af Island, som længe har været utilfreds med samarbejdet med Grønland.

Skrevet af