Spanair får bedre forbindelser til Spanien

Sommeren byder på bedre flyforbindelser til Spanien på en række Spanair-ruter fra Skandinavien. Fra 2. juni til 28. september flyver Spanair en ny afgang fra København til Madrid alle dage, i forvejen har både Spanair og SAS hele året hver en daglig afgang fra CPH til Madrid ligesom Spanair flyver to gange daglig fra CPH til Barcelona (søndag dog kun en gang).



10. april åbner Spanair en ny helårsrute fra Stockholm til Madrid alle dage. Spanair flyver allerede alle dage – undtagen søndag – fra Stockholm til Barcelona.




Fra Oslo etablerer Spanair fra 9. juni til 27. september en ny rute til Madrid. Der flyves alle ugens dage – igen undtagen søndag.



Samtlige flyvninger gennemføres i samarbejde med SAS, hvilket indebærer indtjening af EuroBonuspoint, adgang til businessclasslounger i Spanien samt gennemgangspriser fra samtlige SAS destinationer i Skandinavien til alle Spanairs destinationer i Spanien inklusive.



Spanair, der blev dannet i 1986 af SAS og det spanske selskab Teinver,

bliver medlem af Star Alliance fra på tirsdag, den 1. april.

Skrevet af