Hurtigruten i Norge har med held startet eget kontor i Sverige samtidig med, at man har arbejdet tæt sammen en række agenter. Den øvelse er ikke mange sluppet godt fra, men resultatet har været en fremgang i passagertal på 24 procent.
“Jeg tror, det spiller en væsentlig rolle, at vi i fremtiden definerer Skandinavien som vort hjemmemarked. Både Sverige og Danmark ligger så tæt på Norge, at vi i og for sig burde have langt flere gæster fra de to lande. Nu giver det resultat, og fremgangen skulle gerne fortsætte,” siger den salgsansvarlige for Danmark, Tom Martin Jensen.
“Vi havde stor glæde af, at vi kunne sende skibet MS Midnatssol til både Århus og København i januar. Vi havde næsten 2.000 besøgende om bord, og vi solgte for 1,5 mio. kr.på de to dage, Desværre er vi ikke i stand til et gentage besøget næste år.
I efteråret har vi prøvet tilbud om halvpension. Vi var usikre på om det gik hjem i Danmark, men det gjorde det. De fleste danskere tager hele turen fra Bergen og op til Kirkenes, og tilbage igen på 12 dage.
I fremtiden vil vi også satse hårdt på vinterrejser. Vi har sammensat fire spændende pakker, og nu skal det i hvert fald prøves med både hundeslæde og fisketur i Ishavet.
Sidst, men ikke mindst satser vi hårdt på krydstogter i Grønland med det nye skib, MS Fram, som søsættes i morgen lørdag. Når Fram sejler fra værftet i Italien vil skibet gør stop i København midt i maj. Vi har allerede solgt mange Grønlands cruise til sommer med det helt nye skib,” slutter Tom Martin Jensen.
-ejv
Tagget med: Hurtigruten

STANDBY.DK Nyt om rejser

