Dansk chipkort skal sikre fly til tiden



I fremtiden kan passagererne i Københavns Lufthavn måske slippe for store forsinkelser, der opstår, fordi enkelte passagerer efter indtjekning ikke kan finde ud af at komme frem til gaten i tide. Det skriver Børsen i dag.



En ny positioneringsteknologi, Gate-caller, udviklet som et projektsamarbejde mellem flere danske, virksomheder kan nedsætte noget af tidsspildet. Det viser i hvert fald et stort anlagt forsøg, der netop – med godt resultat – er afviklet i Københavns Lufthavn.



Teknologien kan nemlig fortælle personalet ved gaten, hvor de ventende passagerer opholder sig i lufthavnen – som små prikker på en skærm.



Lufthavnens sikkerhedsforskrifter byder at sådanne no-shows betyder, at al bagagen i flyvemaskinen skal ud og identificeres, så den udeblevne passagers bagage kan tages ud før afgang.



Alle passagerer på en SAS-maskine fik i lufthavnen udleveret en aktiv radiochip indkapslet som et normalt identifikationskort, som skal bæres under opholdet i lufthavnen, og som afleveres igen ved udgangen til flyet.



No-shows ved gaten betyder, at den udeblevne passagers bagage skal identificeres og tages ud af flyet inden afgang. For SAS betyder det omkostninger og efterfølgende logistikproblemer. Fire procent af alle SAS-afgange rammes af forsinkelser pga. no-shows.


Skrevet af