”Selv om vi satte rekord sidste år med 2,5 millioner norske overnatinger i Danmark, er der fortsat nogle få nordmænd som vælger andre rejsemål. Dem vil vi forsøge at finde”, siger Vidar Mørch, turistchef hos VisitDenmark i Norge.
Ved hjælp af en helt ny form for interaktiv reklamekampagne vil VisitDenmark udvælge heldige nordmænd, som får mulighed for at teste hvordan det er at være turist udenfor sommersæsonen.
Netkampagnen er baseret på levende billeder og hele reklamefilmproduktionen er beregnet for internettet.
”I rejsebranchen er det første gang der laves en sådan produktion”, siger Vidar Mørch.
Web-adressen er www.visitdenmark.no/kanin.