Danmark tager imod med åbne arme

”Turisterne skal have en bedre oplevelse, så de kommer igen. Vi får gladere gæster, og det vil smitte af på bundlinjen”, siger branding-direktør i Open Copenhagen, Liv Thøger ifølge bt.dk.

 

Sammen med Horesta og Københavns Kommune starter Open Copenhagen det fire årige projekt for personale på Københavns hoteller og siden for taxachauffører, butiksansatte, personale i lufthavne og de museumsansatte landet over.

 

”Man har en standard for høflig og ordentlig opførsel, som er lidt tilknappet. Det gør projektet op med, for som frontpersonale skal man lade sin begejstring smitte af på kunderne, siger Marianne Kragh fra Horesta.

 

Hotel Sankt Petris personale i København lærte det på et Open Arms-pilotprojekt i april og det kunne mærkes på bundlinjen, beretter hoteldirektør Jakob Rais:

 

”Mersalget steg markant. Når folk bliver budt velkommen af medarbejdere med ægte smil, har gæsterne nemmere ved at sige ja til for eksempel et større værelse. Desuden har vi fået flere gæster, der anbefaler andre at bo her”.

Skrevet af Flemming Juul