Dansk kystturisme lider fortsat

sandkaas-54947SOMMER I DANMARK: Der er alt for mange ledige sommerhuse i juli – og en udsolgt august kan ikke redde sæsonen.

Dansk kystturisme skal styrkes, har regeringen besluttet. Det bliver der også brug for. Men hvordan? Optakten til denne sommersæson har ikke været den bedste. I går meldte Cofman, et danskejet selskab med en af Europas største feriehusportaler, at der er overraskende (skuffende) mange ledige sommerhuse i juli måned i Danmark.

En opgørelse, der dækker 95 procent af hele landets sommerhuse, viser, at der er mellem 500 og 2.000 flere ledige huse end sidste år. Det til trods for, at mange er ude med 15 til 20 procent rabat i højsæsonen. Det begynder at ligne rabatter fra charterbureauer, lavprisselskaber og krydstogtselskaber netop nu.

Noget tyder dog på, at august og slutningen af juli vil ændre billedet. Det tyder på 3. til 4.000 færre ledige huse i august.

En enkelt måned redder imidlertid ikke økonomien, hverken for udlejerne eller turisterhvervet som helhed.