Dansk PR-bureau skal hjælpe Ethiopian Airlines

2019/08/defaultmain.jpgFLYSELSKABER: PR-bureauet Related fra Vejle skal fremover stå for den nordiske PR-indsats for Star Alliance-medlemmet Ethiopian Airlines, der i Norden betjener Stockholm.

Tidligere har Related vundet opgaver for Det Egyptiske Turistråd, Det Marokkanske Turistkontor og Kenyas Turistråd – og nu er også Ethiopian Airlines landet på kundelisten.

Ethiopian Airlines har de seneste 10 år fløjet mellem Stockholm og Addis Ababa, og det er den rute, Related nu skal drive PR for i Norden.

Bruck Alemtaye, Ethioipian Airlines’ landechef i Sverige, siger: ”Siden vi startede Stockholm-ruten i 2003 har Ethiopian Airlines haft ca. 160.000 passagerer fra Arlanda. Vores mål for sæsonen er at øge salget 12-15 pct. Dette gælder primært ferieturister, Ethiopian Airlines flyver til destinationer som Kilimanjaro, Zanzibar og Seychellerne.”

Ethiopian Airlines flyver på 17 indenlandske og 76 internationale destinationer på fem kontinenter.