Dansk rejsebureau med succes i Norge

Mads Bygballe Christiansen, adm. direktør og ejer af Seatravel, er godt tilfreds med firmaets udvikling på det norske marked.

 

”Der er klart et marked, nordmændene synes at have mange flere penge at rejse for. Vi har øget vores vækst med tæt på en million kr. med afrejser i år. Vores vækst er steget 20 pct. i år i forhold til sidste år, heraf kommer 15 pct. fra det norske marked, hvor nordmændene navnlig bestiller kanalbåde i Frankrig og England. Ganske få rejsebureauer udbyder kanalbåde i Norge, det er medvirkende til, at vi sælger så meget i Norge,” siger Mads Bygballe Christiansen til takeoff.dk

 

Seatravel lancerer til efteråret en hjemmeside på norsk til efteråret.
 
”Seatravel har netop deltaget i Reiselivsmessen i Oslo, der havde besøg af over 41.000. købestærke nordmænd. Vi kom hjem med rigtig mange forespørgsler samt en del decideret salg.
Næsten 15 pct. af vores vækst i salget af bådferier er solgt til nordmænd, uden nogen form for annoncering. Vi starter nu med en meget mere aggressiv markedsføring i Norge,” siger Mads Bygballe Christiansen og tilføjer:

 

”Vi kan varmt anbefale kolleger i Danmark at kigge på det norske marked. Jeg tror det er vigtigt at finde nye markeder, for hele tiden at kunne vokse – og vi regner med til efteråret at angribe det svenske marked.”

 

Seatravel er med på feriemessen i Bella Center, der begynder i dag – han er også medejer af krydstogt-rejsebureauet Mycruise og vil stå på deres stand.
 

Skrevet af