Dansk turisme får ikke flere statspenge

Henrik Sass Larsen.

Henrik Sass Larsen.

TURISME: ”Pengene kan bruges meget bedre end i dag,” siger erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) og skyder dermed håbet om øget momsafløftning ned.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen er nok optaget af turismen som både vækstmotor og til valutaindtjening, men han er ikke indstillet på at medvirke til at bedre de økonomiske forhold ved hjælp af statsmidler såsom yderlige forbedring af momsafløftning til konferencer i Danmark i lighed med vore nabolande. Noget der ellers var et vist håb om ville ske med ham ved roret.

Han siger i dag til Jyllands-Posten: ”Man kan altid bede om flere penge, men det får man typisk ikke i krisetider. Ekstra midler er ikke udgangspunktet i arbejdet med at skabe vækst for turismen. Til gengæld er jeg overbevist om, at pengene kan bruges bedre end i dag.”

Han opfordrer senere i artiklen til bedre samordning. Hvis man skal have fat i store grupper af kinesere, så sker det ikke ude i de enkelte kommuner.