Dansk turisme halter bagefter

Både Sverige, Norger og Finland har større vækst end Danmark, og det skyldes i høj grad den danske afhængighed af svenske og tyske turister, viser en analyse fra VisitDenmark, omtalt af epn.dk.

 

I perioden fra 2000 til 2007 steg det samlede antal overnatninger i Danmark med 9%, mens det tilsvarende tal for Sverige var 22,1%, for Finland 18,7% og for Norge 12,7%.

 

Adm. direktør Dorte Kiilerich, VisitDenmark, mener, at den lave finske og svenske valutakurs bærer en del af ansvaret sammen med infrastrukturen, der gør de to lande lettere tilgængelige for russere og kinesere.

 

Den gennemsnitlige vækst i turismen i Norden var i perioden 15,4%, mens den for Europa som helhed lå på 7,1%.

Skrevet af Flemming Juul