Dansker forlader toppen af Kuoni

Henning Boysen.

Henning Boysen.

Bestyrelsesformand for schweiziske Kuoni Travel, der bl.a. ejer Apollo i Danmark, danske Henning Boysen, takker af ved generalforsamling 25. april.

I stedet for Henning Boysen har Kuoni-bestyrelsen indstillet schweiziske Heinz Karrer, næstformand for bestyrelsen siden 2012, som ny formand.

I udtalelse siger Kuonis bestyrelse, ”Henning Boysen har haft stor indflydelse på Kuonis udvikling det seneste tiår fra at være en traditionel turoperatør til en stor spiller på det globale rejsemarked.”

Henning Boysen siger: ”Nu er Kuonis omformning gennemført til en succesfuld og global rejsekoncern. Derfor er tiden den rette til at videregive stafetten til en ny formand for bestyrelsen.”

Henning Boysen kom i Kuonis bestyrelse i 2003, hvor han i 2006 blev formand. Efter han bestod en Masters i Economics blev Henning Boysen management konsulent og kom i 1975 til SAS’ daværende cateringkoncern, SAS Service Partner, som projektchef inden han først blev økonomidirektør og siden vicedirektør. Herefter blev han adm. direktør for cateringkoncernen Aero-Chef og senere koncernchef for cateringskoncernen Gate Gourmet fra 1996 to 2004. I denne periode voksede Gate Gourmet fra et stort europæisk selskab til global spiller.