Danskerne elsker ferie i Danmark

ferie i danmarkOver halvdelen af danskerne på ferie i 2015, var på en eller flere ferier i Danmark.

De primære årsager var familie- eller vennebesøg og ønsket om at opleve natur og kystliv, viser en analyse fra VisitDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme.

Danmark er det land, som danskerne bedømmer som det mest attraktive i Nordeuropa. Dernæst følger Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien. Danmark har de suverænt smukkeste strande og er det land, som flest forbinder med  attraktive børneoplevelser. På natur og flotte landskaber scorer Danmark på niveau med Sverige og med Norge, som ellers lokker med sneklædte bjerge, dybe fjorde og markedsfører sig under overskriften ’Powered by Nature’.

32% valgte at holde ferie i Danmark for at opleve naturen. Lige så mange besøgte venner og familie.  Kystliv og kultur er også en årsag for mange. For 25% var eget eller et lånt sommerhus årsag til at ferien blev holdt i Danmark. 12% har angivet økonomiske forhold som årsag.

Moderne turister vil have autentiske oplevelser udenlands. Det slår også igennem, når det gælder Danmark. De senere år er det blevet cool at holde ferie i Danmark, for mere autentisk bliver det ikke”, siger Marie Louise Schmidt, International Projektchef for Kyst & Natur i VisitDenmark.

Efter Danmark var de mest populære feriedestinationer Tyskland, Spanien og Italien med Berlin, Hamborg, Barcelona og Rom.

40% af de danskere, som ikke holdt ferie i Danmark i 2015, ville opleve en anden kultur. 32% valgte Danmark fra for at tage et sted hen med mere attraktivt vejr.

Over hver tredje dansker forventer at holde ferie i Danmark. Det svarer til knap to millioner. Halvdelen overvejer at tage til Nordjylland eller Vestjylland, flest til Nordjylland.