Danskerne mødes for milliarder

Milliardomsætning i den danske mødeindustri blev i 2010 skabt af 6,9 mio. mødegæster, som omfatter kursusdeltagere, konferencegæster, messeudstillere med mere. De holdt i 2010 i alt holdt 188.000 møder mm i Danmark.

 

”Analysen giver klar indikation af, at vi forsat skal investere i mødeindustrien og markedsføre det danske mødekoncept i udlandet, så vi kan skabe vækst, eksportindtægter og beskæftigelse i Danmark,” siger Jan Olsen, adm. direktør i VisitDenmark.

 

Horestas formand, Jens Zimmer Christensen, tilføjer:

”Mødeturismen er udsat for hård international konkurrence, og det er ikke tilfældigt. Som analysen fra VisitDenmark viser, er det den mest givtige form for turisme, derfor skal Danmark styrke sin position på området. Fremgang vil ikke alene komme kursus- og konferencecentrene til gode, men også hoteller, restauranter, detailhandel, øvrige dele af oplevelsesøkonomien og transportsektoren”.

 

Danskere stod i 2010 for 83 pct. af omsætningen på det danske MICE-område. Endagsmøder med deltagende fra lokalområdet var langt største mødeform med en samlet omsætning på 8,7 mia. kr. De 928.000 udenlandske mødedeltagere lagde 3,5 mia. kr. i Danmark, ifølge fra VisitDenmark.

 

Det er en god forretning, at tiltrække udenlandske mødegæster. Analysen viser, at en udenlandsk, overnattende mødegæst bruger 3.030 kr. pr. døgn, mens en dansk mødegæst bruger 2.640 kr. pr. døgn.

 

40 pct. af alle møder mm. omfattet af undersøgelsen blev holdt i Region Hovedstaden, hvor der i 2010 blev holdt 75.800 møder med 2,744 mio. deltagere, der i alt skabte en omsætning på 7,7 mia. kr. Region Syddanmark på andenpladsen havde en omsætning på 6 mia. kr.

 

Fakta om analysen

383 mødesteder, 223 virksomheder (mødearrangører) og 900 mødedeltagere fra ind- og udland har deltaget i de tre undersøgelser, der giver rapportens resultater.

 

Derudover har VisitDenmark indsamlet oplysninger om kapacitet på mødesteder som supplement til statistik om bl.a. overnatninger og transportvaner.

 

VisitDenmark har i udarbejdelsen fulgt en målemetode, udarbejdet af FN’s turismeorganisation UNWTO.

Skrevet af redaktionen