Danskerne rejseklager som aldrig før

Lars Thykier.

Lars Thykier.

Der er registreret stor stigning i antallet rejseklager i år. Det viser nye tal fra Forbruger Europa, som modtager danske klager over udenlandske selskaber, og mønsteret bliver bekræftet af Pakkerejse-Ankenævnet.

En forventet udvikling lyder det fra Danmarks Rejsebureau Forening (DRF). Når danskerne kommer hjem, er der flere end nogensinde før, der går til tasterne og skriver en klage over rejsebureauet. Pakkerejse-Ankenævnet har i år haft en stigning på 44% i antallet af klager i forhold til samme tid sidste år.

”Udviklingen i klager er stigende, og det skyldes bl.a. et nyt lovkrav om, at forbrugerne skal oplyses om tilgængelige klageinstanser ved købet. Vi mener, at det er dette tiltag, som nu slår igennem. Vi så helst, at der slet ikke var nogen klager, men samtidig er det vigtigt, at danskerne benytter deres ret til at klage, når det er berettiget,” siger Lars Thykier, adm. direktør i DRF.

Ifølge en årsopgørelse fra Pakkerejse-Ankenævnet faldt andelen af medhold fra 34%, der fik medhold i 2014 til 21% der fik medhold i 2015. En vigtig pointe mener Danmarks Rejsebureau Forening.

”Vi ser en stigning i kategorien af sager, hvor rejsende har en idé om, at de kan reklamere over hvad som helst og få en klækkelig kompensation ved hjemkomsten. Vi opfordrer derfor danskerne til, at man grundigt læser rejsebetingelserne og andet materiale vedrørende rejsen, inden man starter”, siger Lars Thykier.

For at være bedst stillet opfordrer DRF forbrugeren til at købe hos et dansketableret rejsebureau: ”Vi ved godt, at det kan være vanskeligt at se, om et rejsebureau er dansketableret eller ej, men forbrugeren bør huske, at de strenge krav og regler, de danske rejsebureauer er underlagt, ikke gælder for udenlandske bureauer. Her hjælper hverken Rejsegarantifonden eller Pakkerejse-Ankenævnet, hvis noget går galt. Selv om Forbruger Europa gør et stort arbejde for at formidle en klagesag videre, er det typisk meget svært at få den kompensation, man eventuelt er berettiget til”, siger Lars Thykier.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.