David Frost døde om bord på krydstogtskib

Sir David Frost.

Sir David Frost.

DØDSFALD: Den legendariske TV-vært døde om bord på Queen Elisabeth efter at have holdt foredrag om sit livs oplevelser.

De store oceanskibe fra Cunard Line har en række traditioner på vej over Atlanten og på krydstogter i mellemtiden. De har kendte navne til at holde foredrag for interesserede om bord.  Noget som normalt har stor søgning, fordi det er med til at forøge oplevelsen. Det kan være forfattere, skuespillere og journalister.

Lørdag eftermiddag var det den kendte britiske britiske TV-vært Sir David Frost, 74 år, som fortalte om sit spændende liv.

Her fik han et ildebefindende, som familien mener skyldtes et hjerteanfald. Kort efter døde han om bord på skibet, hvor et lægehold straks kom til hjælp fra skibets hospital uden at være i stand til at redde hans liv.