Fortsat dyrt for SAS over Sibirien

Hvis man skal have succes med flyvninger til Fjerne Østen, skal man have en god aftale med russerne. Ikke mindst for ruterne til Japan og Kina over Sibirien. De dage da man fløj over Nordpolen via Anchorage er forbi, og flyvetiden nærmest halveret.



Til gengæld ved russerne godt, hvad de vil have for ulejligheden. Emnet kommer op på et EU-møde i dag, men det ser ud til at blive det samme, eller lidt mere end i fjor. Dengang betalte de europæiske flyselskaber ca. halvanden milliard kroner for overflyvning, alt efter hvor mange gange om ugen, de passerer russisk luftrum.



SAS har ikke oplyst, hvor meget det drejer sig om, men hver gang må de høje afgifter indkalkuleres, som det er sket med udvidelsen til Shanghai i denne vinter.

Skrevet af