Starlight Express følger efter Mama Mia

Det er ny syv år siden Mamma Mia havde premiere i London, og mange af de godt 3.000 tilskuere i aftes i Forum har med garanti set forestillingen i udlandet siden da. Det fornemmede man også i aftes. Melodierne er særdeles kendte, handlingen, skrevet af Judy Craymer, i charterferiestemning fra den græske ø, nikker vi også genkendende til.



Der er naturligvis forskel på at se musicalen i et teater og i en kæmpehal som Forum, alligevel ser arrangører ud til at slippe fra det med held. Da vi fik den kendte afslutning med alle medvirkende på scenen og en række af Abbas største succeser stod alle 3.000 op, som de gør det i London i New York, og de otte andre steder, hvor der kører en Abba-forestilling i øjeblikket.



Det var rejsebranchens aften på scenen, men også blandt publikum. SAS havde inviteret en række af sine store kunder og samarbejdspartnere, som startede med middag på Søpavillonen. Diners Club havde gjort ligeså, blot med den forskel, at det foregik på Imperial Hotel. Bella Center, ejer af Forum, bød sine VIP- kunder på middag i Forums restaurant og derefter på forestillingen.



Herudover havde en række andre firmaer benytte sig af muligheden for at skabe en festlig aften for sine kunder, forud for den egentlige premiere i aften.



I dag ventes det afsløret, at Forum i fremtiden vil byde på et par musicals om året. Den næste bliver, efter hvad Take Off erfarer, Lloyd Webbers Starlight Express, som kræver en helt særlig opbygning af scenen i Forum, idet alle medvirkende her kører på rulleskøjter.

-ejv.


Skrevet af