SAS mister populær informationschef

Informationschefen i danske SAS, Troels Rasmussen, starter 1. marts nyt job som informationschef i forsikringsgiganten TrygVesta. Dermed må SAS sige farvel til en medarbejder, som om nogen har værnet om flyselskabets troværdighed i talrige kriselignende situationer, og som i de seneste to år er blevet kåret som ”Danmarks mest troværdige informationschef”. Troels Rasmussen har været i SAS i de seneste næsten 30 år, og han forklarer selv jobskiftet med, at der kom et af den type tilbud, man sjældent får, og som næppe kommer igen: ”Så hvis jeg skulle nå at prøve noget nyt, var det nu” forklarer den 54-årige Troels Rasmussen.
(Berlingske Business d. 03.02.2005)

Skrevet af