Samsø Linien havde ellers forsøgt at spænde ben for Bornholmstrafikken ved at tilbyde at sejle uden tilskud fra kommunen – altså at gøre sejladsen ca. 13 millioner billigere end det lille rederi først havde tilbudt.
Men det fik ikke Samsø Kommune til at ændre holdning.
– Efter det er offentliggjort, hvad buddet fra Bornholmstrafikken indeholdt, så kommer Samsø Linien i sidste øjeblik og siger, at nu kan de sejle fuldstændig på kommercielle vilkår. Det betragter vi som meget useriøst, siger Samsøs borgmester Carsten Bruun.
Han tilføjer, at kommunen nærmest føler sig snydt for nogle af de penge, der er betalt i tilskud til ruten de sidste ti år, når Samsø Linien pludselig kan ændre så drastisk på deres tilbud.

STANDBY.DK Nyt om rejser

