SAS planker Sterling-markedsføring

I en pressemeddelelse fra Sterling nbetegner selskabets kommercielle direktør, Stefan Vilner, i ironiske vendinger norske SAS Braathens som ”Skandinaviens mest miljøfokuserede flyselskab” fordi det norske selskab har ”genbrugt” Sterlings logo og kendingsmelodi i en Valentines Day kampagne.

Sterling købte sidste efterår rettighederne til brugen af John Paul Youngs sang ”Love is in the air” i Skandinavien, og har siden brugt den som kendingsmelodi. De sammensmeltede hjerter har været det islandsk ejede lavprisselskabs logo siden foråret 2004.

Men det har ikke generet norske SAS Braathens, som ukritisk har genbrugt såvel melodi som logo i en kampagne, dog ikke i Sterlings røde farver.

” Vi er blevet anbefalet at sagsøge SAS Braathens”. Men vi syntes, det er synd for dem, at de i den grad lider af fantasiløshed, at vi har besluttet at donere en række gamle brugte Sterling kampagner til SAS Braathens” siger Stefan Vilner i en pressemeddelelse.

Skrevet af