Billund glad for Cimber Air

Maersk Air er fortsat en god kunde i Billund, men afleveringen af en række mindre ruter til Cimber Air skaber optimisme i Billund Lufthavn.



”Jeg forventer, at Cimber Air vil udvikle mere end Maersk Air har gjort. På lang sigt, kan det blive en fordel for Billund Lufthavn, ” siger lufthavnschefen Jørn Krab Jørgensen til Børsen.



Cimber Air overtager seks af Maersk Airs ruter fra 31, oktober og skal ansætte personale, både piloter og til kabinen. Cimber Air leaser nogle af Maersk Airs ledige CRJ-jet fra et udenlandske leasingselskab, som køber af Maersk Air. På den måde får også Maersk Air noget kontant ud af byttet, og når nærmere den ønskede enhedsflåde.



I pilotkredse har handlen vakt glæde. Cimber Air har været nødt til at afskedige piloter og har en lang række stående på venteliste.

Skrevet af