Svensk SAS-strejke koster 65-80 mio.

Vicedirektør i SAS Sverige Anders Ehrling anslår prisen på strejken til at være et sted mellem 65 og 81 millioner kroner. Dertil kommer tab af goodwill fra kunderne, der ikke er taget højde for.

Verner Lundtoft Jensen, formand for de danske kabineansatte (CAU), er glad for, at svenskerne nu har en løsning, men han mener, at den svenske strejke blot er billedet på en arbejdsplads, der ikke fungerer.

”Den svenske strejke har vist, at det ikke kun er danskere i SAS, der strejker. Arbejdsklimaet i hele SAS er dårligt, og én af de ting, svenskerne fik igennem ved en fire dages strejke er, at de efter seks timers arbejde nu må holde en halv times frokostpause”, siger han til Ritzau.

Den svenske strejke har siden fredagens arbejdsnedlæggelser betydet 1200 aflyste fly. Men fra onsdag flyves der atter normalt fra den svenske hovedstad.

Skrevet af