De luxe cruises i Skandinavien

Men allerede nu tilbydes rederiets trofaste kunder at booke togterne, der forventes at blive meget hurtigt udsolgt.

 

Der er tale om SeaDream 1 fra rederiet SeaDream Yacht Club. Rederiet opererer to små ultra deluxe yachts, ’SeaDream 1 & 2’. Siden rederiet overtog de to yachter i 2001, har de udelukkende sejlet i Middelhavet om sommeren og i Caribien om vinteren. Med en størrelse på kun 56 kahytter og ca. 100 mands besætning, kunne man nemt komme til at forveksle SeaDream med en stor privat yacht.   

 

Da de to små yachter blev søsat sejlede de som Sea Goddess 1 & 2. De opnåede fra starten at ligge helt i top blandt verdens førende anmeldere af krydstogtskibe, og der er de forblevet. Senest i Berlitz Compleate Guide to Cruising 2010, hvor de ligger nummer ét i gruppen Butique Ships, men måske mere imponerende som nummer 2/3 blandt samtlige verdens krydstogtskibe. Kun M/S Europa har opnået højere rating. Ingen slår dog deres rating mht. serviceniveau og skibene opnår samme rating som M/S Europa mht. gastronomi. På grund af størrelsen er underholdningen ombord mere begrænset, men SeaDream Yacht Club tilbyder en meget afslappet dresskode, så man kan lade slips og smoking blive hjemme. Er man SeaDream fan er der intet der matcher – måske lige bortset fra en egen privat yacht.

 

”En af de store fordele med SeaDream er, at de er så små, at de kan besøge havne og destinationer, hvor de store skibe hverken kan eller må komme ind.  Det afspejles i sejlplanerne for Skandinavien, hvor bl.a. Fåborg er på programmet. Sejlplanerne indeholder – ud over de sædvanlige ’must have havne’, en række anderledes og unikke anløb, der adskiller sig markant fra de sædvanlige stop på disse breddegrader”, siger Jesper Boas Smith fra Bella Vista Travel.  

Skrevet af Flemming Juul