Rejsebureauer fusker med priserne

Danmarks Rejsebureau Forening (DRF) strammer derfor nu kursen over for de pågældende medlemmer, som i sidste ende kan risikere at blive ekskluderet.

I dag fusker hvert tredje af DRF’s ca. 135 medlemmer helt bevidst ved ikke at følge loven, der kræver, at man viser totalpriser fra første skærmbillede. Ifølge markedsføringsloven må rejsebureauerne heller ikke tilbyde såkaldt negativ aftalebinding – dvs. når rejsebureauet på forhånd afkrydser ekstra ydelser i ja-tak-boksen ved eksempelvis køb af afbestillingsforsikring.

Alle DRF-medlemmer, der ikke efterlever lovgivningen, vil nu modtage et brev fra DRF, hvor der gøres opmærksom på konsekvensen ved ikke at rette ulovlige hjemmesider. En anden konsekvens kan i mildere tilfælde også være en bøde, konstaterer foreningen.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 11. december, 2007)

Skrevet af