Delta Air Lines melder ud om Skandinavien

I formiddag melder Delta Air Lines på et pressemøde i København, hvordan fremtiden ser ud i Skandinavien. Her i sommer flyver selskabet daglig mellem København og New York og fra juni til september daglig mellem København og Atlanta. Samtidig er der daglige afgange mellem Stockholm og New York.

Til gengæld sagde selskabets præsident i en tale ved et bankmøde om luftfart i New York for et par uger siden, at samarbejde med Air France og KLM betyder, at det hele skal skæres til på grund af konkurrence og høje oliepriser, og at nedskæringer i Altant-trafikken ikke kan undgås.

Der kan blive tale om 10-12 procent reducering, og hvad amerikansk indenrigstrafik angår, tages 140 fly ud af trafik.

Værste scenarie for København er, at begge ruter lukker, fordi der er forvejen er både SAS og partneren Continental på New York-ruten, og fordi Atlanta afgange i forvejen er sæsonbetonet.

Delta har før åbnet og lukket ruter til Skandinavien lige siden premieren fra Atlanta over Glasgow til København. Men, dengang var selskabet ikke en del af Air France-KLM-familien.

(Opdateres)

 

Skrevet af redaktionen