Den lille Havfrue fylder 100 år

den-lille-havfrueDen 23. august har den smukke statue på Langelinie 100-års fødselsdag og det benyttes af VisitDenmark til at sende levende kropsmalede havfruer ud til 13 byer i 12 lande verden over.

Samtidig er VisitDenmark vært for en international Lille Havfrue fotokonkurrence på Instagram og Twitter.

Byerne som får besøg af levende kopier af H.C. Andersens eventyrfigur er Sydney, Beijing, Shanghai, Tokyo, Delhi, New York, Paris, London, Rom, Amsterdam, Hamburg, Oslo og Stockholm. Fødselsdagsfesten kommer til at strække sig over 37 timer, gennem flere tidszoner – med start i Sydney og afslutning i New York.

Vinderne af fotokonkurrencen vælges ud blandt de bedste og mest kreative billeder af de kropsmalede havfruer, som lægges ud på Instagram eller Twitter med hashtag #littlemermaid100. Vinderne får et ferieophold i Danmark med hotelovernatninger på et Radisson Blu Hotel i København, Aarhus eller Aalborg.

100-års fødselsdagen fejres ved statuen i Københavns Havn med musikalsk optræden af blandt andet Tivoligardens orkester. H.C. Andersen sukker selv op til begivenheden og Carlsberg deler ud af sin jubilæumsøl ’Mermaid Brew’.

Den lille Havfrue får selskab af 100 moderne og levende ’havfruer’, som hopper i vandet og former tallet 100. Om aftenen er der festfyrværkeri.