Konkurrencen på Nordens flymarked glæder kunderne med lave priser, men betyder, at SAS og Finnair har svært ved at tjene penge, skriver business.dk.
Norwegians topchef Bjørn Kjos fastslår, at konkurrencen i Norden allerede er hård og man må tage højde på øget indenrigs konkurrence fra Ryanair eller easyJet. Han imødeser en ændret konkurrencesituation de kommende år – ikke mindst hvis SAS skulle blive solgt.
Ole Kirchert Christensen fra Travelbroker, venter stærkere selskaber vil få base i København i år – for eksempel spanske Vueling og muligvis Ryanair til efteråret.
Lasse Heinonen, vice-administrerende direktør i Finnair, erkender, at man har haft svært ved at tjene penge de seneste fem år trods succes på Asien-ruterne. Både easyJet og Ryanair har længe fløjet på Finland, og nu styrker også Norwegian sine aktiviteter i landet.
Både Norwegian og Finnair er i fuld gang med modernisering af flyflåderne, og her halter SAS langt efter konkurrenterne. Selskabet har mere end 30 gamle MD80 fly, som er dyrere i både brændstof og vedligehold end de moderne fly.
Norwegian har planer om at flyve passagerer til Helsingfors for at de kan flyve videre til Asien med Finnair og Finnair bekræfter, at et samarbejde er under overvejelse, men at der endnu ikke foreligger en konkret aftale.