Det går forrygende med sommerens fly til USA

En melding går igen i det mylder af kvartalsrapporter, som i denne tid kommer fra de store internationale flyselskaber.  Nemlig at der er fremgang på trafikken til USA og tilbagegang til Japan. Det sidste er let forklarlig, det første er udtryk for stor efterspørgsel med lav dollarkurs for europæiske turister.

Stikprøver hos store europæiske flyselskaber viser højsæsonpriser og høj belægning. I SAS kvartalsrapport fremhæves trafikken til USA, og belægningen på internationale ruter er oppe på 81,7 procent i gennemsnit, og formentlig endnu højere på ruterne til USA. SAS ser ud til at få absolut toppriser for billetter i sommerens højsæson til USA.

Det samme går igen hos Air France/KLM, hvor trafikken til Nordamerika steg med 26,3 procent, og belægningen i gennemsnit er på 86 procent. Så er mange afgange notorisk udsolgte. Og det bliver endnu mere udtalt i juli og august.

Om det samme gælder de amerikanske selskaber er mere svært at bedømme. Delta har et meget stort udbud fra Skandinavien til USA, men hvor længe varer det mon ved. Delta har bebudet kraftige nedskæringer på interkontinentale ruter fra efteråret.

I går nævnte SAS-præsident Rickard Guastafson netop den hårde konkurrence og det store udbud mellem Skandinavien og Nordeuropa, som en betydelig udfordring for konkurrencen.

 

Skrevet af Ejvind Olesen