Det halter med at honorere politikernes momsnedsættelse

Hver gang danske politikere igen og igen bliver kritiseret for at fastholde verdens højeste moms – hvilket der kan være god grund til – kommer det kontante svar, at man ikke vil gå ind for varierede momssatser. Heller ikke til turisterhvervet.  I kølvandet kommer så fra både højre og venstre ”at det ville såmænd ikke betyde lavere priser alligevel”.

 

Den påstand er aldrig efterprøvet i Danmark. Det er den til gengæld i både Frankrig og i Sverige. I Frankrig skulle det føre til bedre vilkår for restauranterne, deres ansatte samt ikke mindst forbrugerne, at momsen blev sat ned fra 19,6 procent til 5,5 procent.

 

Nu viser det sig, at det ikke har været tilfældet. Priserne er ikke faldet af betydning, og der er ikke kommet flere ansatte. Derfor har den franske regering vedtaget at hæve momsen fra årsskiftet til syv procent. En form for kontant afregning.

 

I Sverige går det samme vej. Endnu er procenterne med en halvering af momsen til 12 procent for restauranterne, ikke ført tilbage. Men i følge en undersøgelse i Dagens Nyheder blandt 330 virksomheder i Stockholm, har kun 45 procent sat priserne ned.

 

Blandt de asiatiske restauranter i Stockholm har ingen af de 67 sat priserne ned.

 

”Det er naturligvis beklageligt, ” siger chefen for den svenske hotel- og restaurantorganisation. ”Hvis ikke det sker, tror jeg ikke reformen overlever længe,” tilføjer hun.

 

Det gjorde den altså heller ikke i Frankrig, selv det fortsat er en forbedring med 7 procent i stedet for 19,6 procent.

Skrevet af Ejvind Olesen