’Det var Norwegians egen skyld’

Adm. direktør Jacob Krogsgaard har ifølge business.dk ingen planer om reprimander til de medarbejdere, som under forskellige evntyrlige dæknavne købte stort op af Norwegians 1-krones billetter til debut-flyvningen mellem Karup og København. Han understreger dog, at han ikke selv ville gøre noget tilsvarende.

 

Men han fastholder, at han heller ikke vil gå ud og sælge billetter til én krone inklusiv skatter og afgifter, som påfører selskabet direkte tab og han gør opmærksom på, at det er Norwegians beslutning, at der ikke var restriktioner på, hvor mange 1-krones billetter man måtte købe.

 

Han mener ikke, det er en arbejdsgivers opgave at blande sig i, hvad de ansatte gør som privatpersoner og gentager, at aktionen ikke er firmaets politik. Alligevel har han nu udstedt forbud imod, at ansatte i Cimber Sterling i fremtiden generer Norwegian.

 

I øvrigt er det langt fra første gang, at anonyme opkøb af ultrabillige flybilletter finder sted.

Skrevet af Flemming Juul