Deutsche Bahn undgår fyringer

De tyske fagforeninger er blevet lovet, at der ikke vil ske fyringer som følge af privatiseringen af de tyske jernbaner. En talsmand for fagforeningen Transnet siger, at Deutsche Bahn har indvilliget i ikke at fyre nogen de næste 15 år. Aftalen blev indgået sent fredag forud for et møde med forbundskansler Angela Merkel i dag, skriver Berlingske Tidende.

Deutsche Bahn skal delvist privatiseres, og det ventes at indbringe den tyske stat mellem tre og fem mia. euro.

Skrevet af Simon Jørgensen