60 år med Kilroy

Året er 1946 og infrastrukturen såvel som de mellemfolkelige relationer er i ruiner efter fem års krig. Det er baggrunden for at danske studerende gennem DIS – Danmarks Internationale Studenterkomité – starter studenterudveksling mellem Danmark og Europa.

Målsætningen er at knytte sociale bånd mellem mennesker og nationer, noget som kan hele sårene efter krigen og mindske risikoen for fremtidige konflikter.



Selv om rejsemåden i stor grad sker med godstog på det stærkt svækkede Europæiske jernbanenet, får studenterudvekslingen hurtigt stort omfang under navnet DIS rejser.



I samme periode åbnes studenterrejsebureauer i de andre nordiske lande, og i 1951 indledes et tæt indkøbssamarbejde mellem disse. Rejsemåden domineres af tog, men i 1950’erne udvides destinationerne til bl.a. USA, hvor rejsemåden er skib eller sidste skrig: fly.



I 1960’erne er flyrejser fortsat i stor grad kun for forretningsrejsende og velbemidlede, men charterselskaberne laver aftale med DIS om at DIS sælger de sidste usolgte pladser billigt til studerende.



Senere i 1960’erne vil de store flyselskaber også gerne lære de unge og studerende, at fly er fremtidens transportmiddel. For at gøre flyet attraktivt for de unge, indgår man aftaler om specielt billige og fleksible flybilletter med verdens ruteflyselskaber.



Helt indtil 1980’erne er InterRail-togrejser et vigtigt forretningsområde for DIS. Siden bliver prisen på fly så attraktiv, at det bliver for dyrt at rejse med tog.



I 1991 slås de nordiske studenterrejsebureauer sammen til én virksomhed og fælles navn: Kilroy travels.



Kilroy Gruppen har i dag en omsætning på ca. 1 milliard kr. og er markedsledende i bl.a. Norden indenfor

oplevelsesrejser til unge og studerende.

I 2005 sendte Kilroy ca. 200.000 rejsende til 173 lande.

I Danmark er Kilroy med 40 ansatte blandt de største rejsebureauer.



I anledningen af fødselsdagen inviterer Kilroy til foredrag, konkurrencer og specialtilbud: i Århus torsdag 7. september kl. 13-19 i Fredensgade 40. Og i København fredag 8. september kl. 12-20 i Skindergade 28.



Billedet viser en typisk Kilroy-annonce med temaet: Go before it is too late – hvor Uluru (Ayers Rock) i Australien er blevet gennemskåret af en vej..

Skrevet af