Afgiftsforhandlinger i Københavns Lufthavns kom skidt fra start

I går tog Københavns Lufthavn hul på forhandlingerne med de største flyselskaber om de omdiskuterede afgifter for periode 2006-2008. SAS og Sterling truede med at flytte trafik til Stockholm, hvis ikke taksterne sættes ned.
Lufthavnens økonomidirektør, Lars Thyregod, fastslog fra start, at der under alle omstændigheder vil komme højere takster, men Københavns Lufthavn valgte desuden at stå fast på udspillet om at fjerne den særlige rabat på transitpassagerer, som især er kommet SAS og Sterling til gode. ”Vi er forbavset over, at de bliver ved med at fremture med dette forslag, selv om det skader deres største kunde,” var SAS-direktør Lars Andersens kommentar.
I går forlod flyselskaberne forhandlingerne uden at tage stilling til lufthavnens oplæg. I stedet vil de i løbet af den næste måned udarbejde et udspil, inden parterne igen mødes i Kastrup.
(Børsen, 5/4)

Skrevet af