DGI-Byen skifter både adm. direktør og salgsdirektør

Efter en årrække som adm. direktør i DGI-Byen tæt på Hovedbanegården stoppede Niels Dalsgaard ved årsskiftet; det vides ikke, hvad han fremover skal lave – han får dog bestyrelsespost i DGI-koncernen.

 
Niels Dalsgaard afløses af 54-årige Michael Jepsen (foto). Michael Jepsen var i 1989-2008 var adm. direktør for konferencehotellet Koldingfjord og har senest været direktør for Fænø Gods og Henne Kirkeby Kro.

 
DGI-Byen sagde før årsskiftet farvel til sin salgs- og marketingsdirektør i næsten to år, 40-årige Henriette Kibsgaard. Hun har fået nyt job indenfor branchen, hvilket var det ikke muligt mandag at få oplyst.

 
Henriette Kibsgaard blev i 2009 ansat i DGI-Byen og nyoprettet stilling som salgs- og marketingdirektør. Hun kom fra tilsvarende job hos københavnske Brøchner Hotels. Hun har tidligere bl.a. været direktør i Choice Hotels, hos erhvervsrejsebureauet CWT og hos det daværende Remmen Hotels.

 

DGI-byen omfatter bl.a. CPH Conference med plads til 1.000 personer, DGI-byens hotel med 104 værelser, Hotel Centrum (76 værelser), Hotel Astoria (93 værelser) samt Danhostel Copenhagen City med 1.020 senge; hertil kommer bl.a. Øksnehallen.

 

Samlet omsætter DGI-gruppen for over 220 mio. årligt.

 

Skrevet af Henrik Baumgarten