DGI-byen tror på ny fremtid

Bestyrelsesformand i DGI-byen, Søren Møller: ”Tilfredsstillende at DGI-byens kerneaktiviteter udgør konkurrencedygtig og god forretning, som kan udvikles.”

 

Den økonomiske analyse af DGI-byen har vist at primært driften af de tre eksterne hoteller – Hotel Astoria, Hotel Centrum og Danhostel Copenhagen City – har ført til den mangel på likviditet, der tvang DGI-byen ud i en rekonstruktion pga. en insolvens på ca. en halv milliard kr. Forpagtningsaftalerne på disse tre hoteller er nu ophørt, der forventes dog millionkrav fra ejerne af de tre hotelbygninger, der blev droppet 1. juli.

 

Også DGI-huset i Herning udskilles i nyt selskab. DGI-huset med bl.a. 152 hotelværelser, sorterer fra 1. august under Vingstedcentret, som DGI også kontrollerer.
Det skyldes, at DGI-huset i Herning er registreret under ”Foreningen for DGI’s landscenter i København for idræt og kultur.” Samme ”forening” drev indtil 1. juli de tre ”eksterne” DGI-hoteller i København, hvor DGI-byen i København er insolvent med gæld på 500 mio. kr.

 

DGI-byen fortsætter med sin kerneforretning med: CPH Conference med plads til 1.000 – dette kongrescenter trak angiveligt mange penge ud af DGI.

DGI-byen besøges årligt af 1 million gæster.

 

DGI har meddelt ejerne af de tre københavnske hotelbygninger – Astoria, Hotel Centrum samt vandrehjemmet Copenhagen Hostel med 1.200 sengepladser – at DGI pr. 1. juli fratrådte som forpagter.
Ejerne af hotelbygningerne har gjort millionkrav gældende overfor DGI for at opsige lejekontrakterne. Skifteretten vil tage stilling til disse krav mod DGI.

 
”Vi kan ikke tjene på hoteldrift. Derfor vores begæring til skifteretten – ellers var hele DGI-byen gået konkurs,” sagde Søren Møller forleden til takeoff.dk

 
Foreløbig har ejeren af Astoria-bygningen lavet ny managementaftale med lavpriskæden Zleep Hotels. Det forventes, at Copenhagen Hostel drives videre af bygningens ejer. Ejeren af Hotel Centrum – CPM Asset Management – har ikke besvaret takeoff.dks henvendelse.

 

Skrevet af redaktionen