DM i Østersåbning og Champagnesabling

Lørdag den 14. oktober er 18 deltagere klar til at dyste om de to titler. Som et nyt tiltag i år kan besøgende lørdag formiddag nyde en champagnebrunch samtidig med de indledende runder i Champagnesabling.

Det er ottende gang, at skaldyrshovedstaden Nykøbing Mors holder Østers- og Muslingepremiere i et
stort telt på Pakhustorvet ved havnen. For anden gang er Nykøbing værtsby for det officielle DM i
Østersåbning og DM i Champagnesabling, som arrangeres af henholdsvis Danmarks Kokkeforening og
Tjenerforeningen.

De indledende runder starter klokken 10 og finalerne klokken 15. Østers- og Muslingepremieren, som markerer sæsonstarten på østers- og muslingefiskeriet, er i det samme telt fra kl. 13. Her kan de besøgende smage østers og muslinger, tilberedt af syv gourmetkokke.

Danmarksmester i Champagnesabling blev sidste år Johan Brodersen fra Hotel Royal i Aarhus. Han er opvokset i Sundby på Mors. I østersåbning blev danmarksmesteren Jesper Mølgård Knudsen, som til dagligt er køkkenchef ved Lego i Billund. Ved VM i Østersåbning i september i den irske by Galway fik han en sjetteplads. Han har vundet DM i Østersåbning fem gange og VM i 2013.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.