Drastiske midler er nødvendige

Peder J. Madsen.

Peder J. Madsen.

TURISME: Regeringen initiativ på turismeområdet er ikke ambitiøst nok. Der skal helt anderledes drastiske midler til, mener chefen for Hotel Koldingfjord ,Peder Madsen, som er tilfreds, hvis han får ligestilling med Tyskland.

”Der skal meget mere til end digitalisering og udveksling af viden om dansk turisme. Indfør for eksempel ophugningsstøtte til udtjente feriehuse”. Sådan kommenterer direktør Peder Madsen fra Koldingfjord, som er kendt for sine markante meninger, regeringens turismeplan, som han ikke er vildt imponeret af.

”Det er positivt, at regeringen sætter udviklingen af dansk turisme højere på den politiske dagsorden. Det er der brug for. Men der skal mere drastiske midler til. Regeringen bør indføre en ophugningsordning, hvor ejere af udtjente feriehuse, overnatningssteder eller attraktioner kan få støtte til at blive fjernet,” siger han.

”Dansk turisme er hårdt belastet af en række afgifter bl. a. på energi, men i særdeleshed af den danske hotelmoms, som betyder at møder og konferencer placeres i udlandet.

Vi forventer ikke særstatus i forhold ti vore udenlandske konkurrenter, men blot ligestilling med for eksempel den tyske moms. Vi har mistet konferencer til udlandet, fordi Danmark simpelthen er for dyr,” slutter Peder Madsen.